Baggrund

Udgangspunktet for etableringen af FGU er de anbefalinger, som Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse offentliggjorde i rapporten om ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse” i februar2017.

Rapporten konkluderede blandt andet, at manglende sammenhæng og høj kompleksitet generelt er kendetegnende for den nuværende samlede indsats overfor de unge, som ikke umiddelbart er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den peger også på, at der ikke er behov for at reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen, men at der tværtimod er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud og beskæftigelsesmuligheder, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov. De mange enkeltstående tilbud i dag understøtter hverken et integreret, tværgående blik på de unges behov eller smidige overgange og helhedstænkning i indsatsen.

Anbefalingerne fra ekspertgruppen resulterede i den forberedende grunduddannelse, som i sin opbygning i langt højere grad imødekommer den enkelte unges ønsker og behov. Uddannelsen kan sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb, men kan samtidig give tilhørsforhold til et fast hold og et stabilt forløb med progressionsmål for den unge. Den viderefører de gode praksisser, der findes i de nuværende forberedende tilbud (produktionsskole, avu, FGU, OBU, egu og KUU) og afspejler det lokale erhvervsliv og mulighederne for beskæftigelse i lokalområdet.

DETTE WEBSITE ER UNDER OPBYGNING
lavet af Medieskolen Lyngby