Træ, Byg og Anlæg i Skibby

Værkstedet hører under fagtemaet “Byg, bolig og anlæg”. Efter en grundig instruktion bliver du hurtig fortrolig med maskiner og værktøj. De fleste opgaver løser vi på værkstedet, men vi kører også ud af huset og arbejder. Vi har for eksempel bygget en udendørs fitnessbane.

Samarbejde og ansvar

Vi har mange opgaver og har ofte travlt. Derfor skal du tage ansvar og samarbejde med de andre på værkstedet om at gøre opgaverne færdige til tiden. Det forventer vores kunder nemlig. Til gengæld har vi det sjovt, mens vi knokler.

Videre i uddannelse

Du bliver sikkert så vild med at arbejde med hænderne, at du får lyst til en håndværkeruddannelse. Når du starter på grundforløbet, er det med værkstøjskassen fuld af erfaring, kompetencer og ikke mindst selvtillid.

 

Prøveform

Du kan afslutte dit forløb på værkstedet, med en prøve på FGU 3-niveau. Dette sker, når din underviser syntes, at du er klar til det. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Prøveformen er en portfolioprøve eller praktisk prøve over flere dage.

Se også eksamensreglement

Interesseret?

Vil du gerne være elev hos os? Så kontakt en af vores vejledere, der hjælper dig videre.

Andre værksteder i Skibby