IT-værkstedet i Helsinge

Værkstedet hører under fagtemaet “Kommunikation og medier”. På IT-værkstedet arbejder du med kommunikation i praktisk, teknisk forstand. Vi arbejder med webproduktion, fotografi, videoproduktion, grafisk arbejde og udvikling af simple spil. I det arbejde kommer du også til at stifte bekendtskab med Javascript, Python, ChatGPT og diverse editors.

Samarbejde og ansvar

Du kommer til at udarbejde nye teknologiske og digitale løsninger i samarbejde med andre elever, kunder og lærere.

Videre i uddannelse

På værkstedet får du mulighed for at blive god til det, som man skal bruge på uddannelser indenfor IT-branchen. Det er evner, som kan bruges mange steder og på mange måder i en stadigt mere digital verden.

Prøveform

Du kan afslutte dit forløb på værkstedet, med en prøve på FGU 3-niveau. Dette sker, når din underviser syntes, at du er klar til det. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Prøveformen er en portfolioprøve, praktisk prøve over én dag eller flere dage.

Interesseret?

Vil du gerne være elev hos os? Så kontakt en af vores vejledere, der hjælper dig videre.