Sundhed, Omsorg & Kultur i Helsinge
Værkstedet hører under fagtemaerne “Omsorg og sundhed” og “Miljø og genbrug”. På Sundhed, Omsorg & Kultur kan dine kreative sider komme i spil. Her har du mulighed for at stifte bekendtskab med alt fra sundhed, over salg til kultur og arbejdsmiljø. Derudover er vi på besøg på bl.a. plejecentre og børnehaver – vi bruger tid i naturen og lokalmiljøet.
Samarbejde og ansvar
Du kommer til at arbejde med kreative processer, og hvordan du kan være fysisk sund – både for dig selv og andre. Du lærer om arbejdsmiljø og kulturen, og får viden og færdigheder i anerkendende kommunikation og det at rumme hinandens forskelligheder.
Videre i uddannelse
Det du lærer i dit forløb på Sundhed, Omsorg & Kultur, kan du bruge på mange forskellige uddannelser. Det kan både være håndarbejdsfag, uddannelser til omsorgsbranchen, det pædagogiske felt eller som kostvejleder.
Interesseret?
Vil du gerne være elev hos os? Så kontakt en af vores vejledere, der hjælper dig videre.