FGU Nordsjælland – FGU-institutionen i Halsnæs, Frederikssund, Gribskov, Hillerød, Allerød, Egedal, Rudersdal og Furesø Kommuner.

Besøgende, ansatte og elever skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at kunne møde fysisk op på FGU NS.

Helsinge – Design og Produktion

Fagtema: Byg, Bolig og anlæg

Hverdagen på værkstedet

Design og Produktion arbejder primært i træ og metal og vi er skolens viceværter. Men vi arbejder også med mosaik, glas, plastic – små som store ting. Vi er kreative og designer nye ting – fra idé til virkelighed og har mange spændende opgaver.

Samarbejde og ansvar

Hvis du går på design og produktion vil du arbejde i træ og metal. Vi producerer ting til private, kommunen og virksomheder. I vores metalafdeling vil du komme til at svejse, klippe, bukke, bore og slibe. I vores træafdeling lærer du bl.a. at dreje, høvle, save og afrette. Alt dette har vi maskiner til. Vi arbejder også med tegninger, materialelære og sikkerhedsregler m.m.

Videre i uddannelse

Du får mulighed for at afprøve dig selv i at arbejde med dine hænder inden for et håndværksmæssigt fag – smedarbejde, tømrer- og snedkerarbejder, malerarbejde m.m. Igennem arbejdet på værkstedet vil du kunne blive bedre til at vurdere, om du skal starte på en håndværksmæssig uddannelse.