Hvornår og hvor længe?

Man kan gå på en FGU skole i max 2 år. Når du bliver målgruppevurderet af kommunen, aftaler du og din uddannelsesvejleder samtidig hvor lang tid, dit forløb på FGU skal vare. De tre spor (AGU, PGU og EGU) starter i august og i januar, men hvert spor starter med et basisforløb. Der er løbende optag på basisforløbet, så du kan starte på alle tidspunkter af året. Du går på basisforløbet frem til næste semesterstart, og så starter du på den linje, du har valgt. Undervejs i basisforløbet kan du få lov til at skifte spor, hvis du sammen med skolen vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Hvis et sporskifte ændrer din uddannelsesplan væsentlig, skal kommunen godkende det først.

Hvis du opnår dit uddannelsesmål hurtigere end den planlagte tid, fx fordi du bliver klar til at starte på en erhvervsuddannelse eller en hf, så må du afslutte dit FGU forløb og få bevis for gennemførelse. Hvis du har brug for lidt længere tid end 2 år til at nå dit mål, så skal kommunen give lov til, at din uddannelse bliver forlænget. 

DETTE WEBSITE ER UNDER OPBYGNING
lavet af Medieskolen Lyngby