Frederiksværk – Træværkstedet
Fagtema: Byg, bolig og anlæg
Hverdagen på værkstedet
Træværkstedet er et fuldt udstyret værksted, hvor du arbejder med møbelproduktion, reparationsopgaver, vedligeholdelse og ombygninger. Vi bygger mange ting for store og små kunder.
Samarbejde og ansvar
Vi hjælper altid hinanden med opgaverne og forventer også, at du har lyst til at være en del af fællesskabet.
Videre i uddannelse
Du får afprøvet snedker- og tømrerfaget og får færdigheder med både maskiner og håndværktøj. Du kommer til at arbejde med kalkulation, tegninger, materialelære og sikkerhedsregler, så du er klædt godt på, hvis du vil fortsætte med en uddannelse indenfor træ og byggeri.
