FGU Nordsjælland – FGU-institutionen i Halsnæs, Frederikssund, Gribskov, Hillerød, Allerød, Egedal, Rudersdal og Furesø Kommuner.

Besøgende, ansatte og elever skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at kunne møde fysisk op på FGU NS.

Frederiksværk – Musikværkstedet

Fagtema: Musik og kunstnerisk produktion

Hverdagen på værkstedet

På musikværkstedet kan du spille og synge på skolens samspilshold, lave beats og producere din egen musik. Vores lydstudie råder over de nyeste og mest brugte værktøjer til produktion af moderne musik. På producer-linjen arbejder vi med Logic Pro X og Ableton Live.  Der er også mulighed for at tage sin egen computer med, hvis man gerne vil arbejde med et helt tredje program, fx Fl-Studio, Studio One osv.

Samarbejde og ansvar

Vi går ud og giver koncerter, servicerer professionelle bands og musikere, når de lejer sig ind i vores studie, og laver musik på bestilling til reklamer eller film. En vis musikforståelse er at foretrække, men ikke et krav. På sammenspilsholdet skal man derimod kunne spille et instrument i forvejen. Sammenspil, individuel øvning og Logic Pro X er en del af den daglige undervisning på holdet.

Videre i uddannelse

At spille musik og optræde kræver fuld fokus. De ting du lærer i samspillet med andre og ved at stå foran et publikum, giver dig kompetencer som du kan bruge i alle former for uddannelser og job.