Frederiksværk – Køkken
Fagtema: Mad og ernæring
Hverdagen på værkstedet
Vi laver morgenmad og frokost til alle skolens elever og lærere, i alt ca. 100 personer. Der laves hjemmebagt brød, salater, varme og lune retter. Det kan også være tapas, kage, sandwich eller smørrebrød. Nogle gange laver vi også mad til levering ud af huset.

Samarbejde og ansvar
Nogle gange har vi travlt, især hvis der er mange på besøg i huset. Vi lægger altid vægt på at have et godt arbejdsmiljø og fællesskab.
Videre i uddannelse
Værkstedet er især for dig, som er nysgerrig på at arbejde med mad og ernæring. Det kan være, at du vil være kok eller tjener eller måske slagter eller bager. Hos os lærer du at holde hovedet koldt, når der er travlt og samtidig lave rigtig god mad.