FGU Nordsjælland
Bliv elev2022-12-02T11:12:51+01:00

Elev på FGU

Her kan du se en video om FGU Nordsjælland, finde svar på oftest stillede spørgsmål, samt finde skoler og værksteder.

Find skole
Læs om spor

Jeg fik den hjælp jeg havde brug for – og et skub ud på dybere vand. Jeg har lært om at tage ansvar – og at tro på mig selv.

FGU-elev

Her kan jeg bare være mig selv.

FGU-elev

Jeg føler mig mere produktiv og i balance. Det er dejligt med praktisk læring.

FGU-elev

Interesseret?

Hvis du er interesseret i at blive elev hos os, så kontakt den lokale vejleder og hør mere om processen. Du kan også tilmelde dig rundvisning i Frederiksværk, Helsinge, Hillerød eller Skibby.

Hvornår starter næste hold?2022-11-21T11:17:44+01:00
Der er løbende optag på vores basisforløb.
Hvordan tilmelder jeg mig?2022-11-21T11:14:23+01:00

Før, at du kan starte på FGU, skal en vejleder fra den kommunale ungeindsats først finde ud af, om du er i målgruppen. Kontakt derfor din egen kommune eller kontakt en af FGU Nordsjælland vejledere – så hjælper vi dig videre. Det er din kommune, der sammen med dig skal vurdere, om du er i målgruppen for at kunne gå på FGU.

Hvornår kan man komme på besøg?2022-11-29T10:31:00+01:00

Du kan tilmelde dig en rundvisning i Frederiksværk, Helsinge, Hillerød eller Skibby.

Hvordan får jeg fat i en FGU-vejleder?2022-11-21T11:09:31+01:00

Du kan finde kontaktoplysninger på en vejleder her.

Får jeg SU som FGU-elev?2022-11-21T11:08:15+01:00

Nej, når du går på FGU, får du udbetalt en skoleydelse af skolen.

Fra 01. januar 2022 er skoleydelsen på:

  • 388,- kr. pr. uge for elever under 18 år
  • 672,- kr. pr. uge for elever over 18 år, der er hjemmeboende
  • 1.557,- kr. pr. uge for elever over 18 år, der er udeboende

Skoleydelsen er en indtægt, som du skal betale skat af efter de almindelige gældende regler. Det er derfor en god ide at kontakte SKAT, så du er sikker på, at du har den rigtige trækprocent.
Der er mødepligt til uddannelsen, og der vil ske et forholdsmæssigt fradrag i din skoleydelse, hvis du er fraværende uden gyldig grund. Der gives et forsørgertillæg som supplement til skoleydelsen til FGU-elever, der er forældre.

Supplementet er:

  • Kr. 1.520,- pr. uge i tillæg, hvis du er enlig forsørger.
  • Kr. 606,- pr. uge i tillæg, hvis du er ikke-enlig forsørger.
Kan jeg få ungdomskort som FGU-elev?2022-11-21T11:06:46+01:00

Ja. Hvis du går på FGU, kan du få rabat på den daglige transport til din skole. Det kan du få ved at købe et ungdomskort på www.ungdomskort.dk. Du skal bruge dit NemID til at bestille. Er du i tvivl, så spørg din UU-vejleder eller på dit uddannelsessted.

Er der særlige regler på skolen?2022-11-21T11:04:13+01:00

Ja, der er nogle ordensregler, som alle på skolen skal følge. De er:

✓    Du skal være en god kammerat og møde andre med samme respekt, som du selv ønsker at blive mødt med.

✓    Du skal passe godt på skolens inventar og bygninger.

✓    Vi er en skole fri for rusmidler. Af hensyn til din sundhed og vores fælles sociale samvær, må du ikke tage stoffer/alkohol med på skolen eller møde på skolen påvirket af rusmidler. Hvis du overtræder denne regel, vil du straks blive bortvist.

✓    Du skal udvise almindelig respekt for lærere og andre ansatte og gøre, hvad de siger. De vil dit bedste.

✓    Af hensyn til det gode sociale liv på skolen og hver persons tryghed skal al kommunikation, også mellem venner du måske deler et andet sprog med, foregå på dansk.

✓    Når andre mennesker taler dårligt om os, gør det ondt på os. Derfor skal du tale til og om andre med respekt, også selv om I er uenige eller har en konflikt.

✓    Du har pligt til at følge undervisningen og bidrage til en god stemning, gode relationer og et godt undervisningsmiljø på dit hold og på skolen. Det er vigtigt for fællesskabet og os, at du er her.

✓    Hvis du er syg eller har anden god grund til at blive hjemme, skal du inden mødetid give din lærer besked.

✓    Hvis du ikke kommer til undervisningen og ikke giver besked til din lærer, bliver de timer, du ikke har været her, trukket fra din skoleydelse.

Er der fag som jeg skal deltage i?2022-11-21T10:29:44+01:00

Ja. Alle FGU-elever skal undervises i dansk og matematik på det første basisforløb. Undervisningen foregår på det niveau, der passer til dig.

Må jeg ryge, når jeg er i skole?2022-11-29T10:10:43+01:00

Nej. Vi er en røgfri skole. Det vil sige, at hverken du eller de ansatte må ryge i skoletiden.

Hvad er forskellen på en uddannelsesplan og en forløbsplan?2022-11-21T10:51:40+01:00

En uddannelsesplan er en plan som du og din kommunale uddannelsesvejleder laver sammen. Her skriver I, hvad dit mål med at gå på FGU skal være. Her skal der også stå, hvilket spor du skal gå på (PGU; AGU eller EGU) og hvor længe I regner med, at du skal gå på FGU. i planen står der også, hvis der er noget som dine kommende lærere skal hjælpe dig med og hvilken hjælp du tidligere har fået.

En forløbsplan laver du sammen med en FGU-vejleder. Her skriver i, hvad du skal træne, hvilken hjælp du har brug og hvilke faglige, personlige og sociale mål, som du gerne vil nå, mens du er på FGU.

Vælg din skole

FGU Frederiksværk

Industrimarken 2
3300 Frederiksværk

Gå til Frederiksværk

FGU Helsinge

Skolegade 43
3200 Helsinge

Gå til Helsinge

FGU Hillerød

Søndre Jernbanevej 4
3400 Hillerød

Gå til Hillerød

FGU Skibby

Skuldelevvej 24
4050 Skibby

Gå til Skibby

Vælg spor

Go to Top